Facebook

Vi fastholder vores 1. plads og de to points forspring i tabellen efter en fortjent sejr over HEI, Skæring i dagens kamp. Kvaliteten i spillet svingede undervejs, men det var hele tiden med en følelse af kontrol, og vi tager også en sikker 30-21 sejr.

Vi får en flot start i begge ender af banen, og HEI har svært ved at skabe ordentlige chancer. Vi har i første halvleg perioder, hvor spillet ikke flyder som det har gjort i de sidste kampe. Det betyder at HEI følger pænt med og kampens pausestilling hedder 15-12.

Anden halvleg starter som første halvleg sluttede. Vi får først skabt en større føring i de sidste 15 minutter, hvor gæsternes 8 mand begynder at løbe tør for kræfter. Samtidig spiller Frederik Sand sig op inde i målet med flere store redninger i træk. Vi trækker fra i slutningen af kampen og hiver en fortjent 30-21 sejr. Desuden var der comeback til Mads Svangren, som imponerede med 6 scoringer efter en lang skadespause.

Næste kamp er lørdag d. 16. marts, hvor vi gæster tabellens nr. 4 fra Hjallerup IF. En kamp, hvor vi arrangerer gratis bustur til, så vil du med til Hjallerup, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til hcm@hcmidtjylland.dk.

Målscorer:

Frederik Skov 9

Mads Svangren 6

Sebastian Jensen 5

Mathias Petersen 4

Nicolai Witt 2

Marcus Abildgaard 2

Mikkel Madsen 1

Troels Aagaard 1