Facebook

Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen bliver stjernepartner og personlig sponsor i håndboldklubben HC Midtjylland.        

Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen bliver i sæson 2022/23 personlig sponsor for HC Midtjyllands nummer 7, playmakeren Sebastian Jensen. Og det med god grund. Indehaveren af livstilsmægleren midtjyske forretning Jesper Nielsen Herning | Midt-Vestjylland hedder Marcus Mikkelsen. 

Marcus kommer fra den lille by Bording, der ligger øst for Herning mellem Ikast og Silkeborg. Her har han brugt meget tid i skolegården med lige netop Sebastian Jensen, idet de to er gamle klassekammerater fra folkeskolen. Derfor var der ingen tvivl om, at Marcus Mikkelsen ville være sponsor for Sebastian Jensen, da muligheden bød sig for at støtte sin ven gennem mange år.


Stærkt lokalt engagement
Selvom det ikke er mange uger siden, at Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen Herning | Midt-Vestjylland åbnede dørene til en helt ny mæglerforretning på Silkeborgvej i Herning, så har de alligevel prioriteret, at de fra start vil engagere sig i det lokale område og støtte vores talentarbejde. Og derfor har de altså også valgt at blive stjernepartner i HC Midtjylland i den kommende sæson.

Vi er i HC Midtjylland utrolig glade og stolte over, at Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen har valgt at støtte op om vores klub, og vi byder dem varmt velkommen til Herning.