NYHEDER

Vi fortsætter sejrsstimen med sejr i Stoholm

Vi tog fredag aften endnu en sejr, da vi besejrede Stoholm med 29-33 på udebane. Med en pauseføring på 15-20 fik vi skabt et godt udgangspunkt for de sidste 30 minutter.

Vi fik hurtigt skabt afstand til hjemmeholdet, men Stoholm holdt sig inde i kampen og sørgede for, at vi skulle holde koncentrationen gennem hele opgøret. Vores offensiv bød på masser af fart og gode individuelle præstationer, og vi fik løbende udbygget føringen.

Efter pausen forsøgte Stoholm at lægge ekstra pres på, men vi formåede at holde modstanderne på afstand og skabe den nødvendige luft i måltavlen. Føringen nåede på et tidspunkt op på syv mål, inden kampen sluttede med en sejr på 29-33

Vi leverede en stærk offensiv indsats, hvor Sebastian Wistoft Jensen blev kampens topscorer med otte mål, mens Emil Jensen bidrog med seks mål.

Dermed kunne vi rejse hjem med to vigtige point og vores fjerde sejr i træk.

Næste kamp er d. 12 november, hvor Team Sydhavsøerne gæster Sand Spedition Arena.