NYHEDER

Storsejr i fredagskampen

Vi leverede fredag aften en stærk præstation på udebane mod Norddjurs Håndbold, hvor holdet kunne tage hjem fra Grenaa med en sikker sejr på 34-25 efter en pauseføring på 17-15.

Vi fik en solid start på kampen og bragte os tidligt i front med flere komfortable føringer i første halvleg. Selvom hjemmeholdet fik reduceret inden pausen, bevarede vi kontrollen og gik til omklædningsrummet med et smalt, men fortjent forspring.

I anden halvleg forsøgte Norddjurs at bide sig fast i opgøret, men hver gang de nærmede sig, fandt vi nye svar offensivt. Især Emil Jensen viste høj klasse med 10 scoringer, mens Daniel Jørgensen bidrog stærkt med seks mål. Også scoringer fra blandt andre Anton Bramming og Valdemar Hermansen var med til at sikre, at vi trak fra i kampens afslutning.

Sejren betyder, at vi fortsat ligger nummer seks i 1. division og holder liv i håbet om at blande os i kampen om topplaceringerne. Med fire runder tilbage er der stadig muligheder, og vi vil fortsætte med at lægge pres på holdene foran os i tabellen.

Allerede tirsdag venter næste opgave, når vi i pokalturneringen møder Viby IF på udebane. Derefter retter vi fokus mod turneringen igen, hvor vi søndag d. 1 marts tager imod TIK-Taastrup på hjemmebane i Sand Spedition Arena.