Facebook

Efter mere end 150 mål i den rød-hvide trøje, så har Mathias Nikolajsen valgt at søge nye udfordringer, når denne sæson når sin ende.

Mathias Nikolajsen kom til klubben som 22-årig i sommeren 2021. Her trådte han med det samme i karakter, og med 108 mål på kun 22 kampe i 1. division, så havde han en stor andel i, at vi i hans første sæson for klubben sikrede oprykningen til HTH Ligaen. 

Vi har været glade for at have Mathias i klubben, hvor han, udover at bidrage med hans evner med bolden, også altid har været med til skabe godt humør uden for banen.

Mathias ser da også tilbage på hans tid i HC Midtjylland med glæde;
– ” Det er klart, at den sæson, vi havde 1. division, var en fed start på min tid i HC Midtjylland. Både fordi jeg personligt havde en rigtig god start i klubben, hvor jeg følte, jeg kunne bidrage med mit spil fra start. Men i lige så høj grad også, fordi det var en sæson, hvor vi, som hold, virkelig fik tingene til at fungere i en højere enhed.
Nu ønsker jeg bare at slutte denne sæson ordentligt af i ligaen. Selvom jeg har valgt at stoppe i klubben til sommer, så har jeg tænkt mig at gøre alt, hvad jeg kan, så vi kan få en god afsked til sommer” 

Cheftræner Mads Hjortshøj har også været rigtig glad for at have Mathias i truppen;
– ”Vi har været utrolig glade for at have Mathias i truppen. Derfor havde vi da også gerne set ham blive i klubben i længere tid endnu. Men omvendt, så har vi fuld forståelse for Mathias nu har valgt at søge nye udfordringer.”

I HC Midtjylland er vi glade for at have Mathias Nikolajsen til rådighed resten af sæsonen. Og så ønsker vi ham god vind fremover!