Med en sejr på to mål (31 – 29) over hjemmeholdet Otterup, lørdag den 2. oktober, bringer HC Midtjylland sig op på samlet otte point i 1. division. Dermed rykker holdet op på førstepladsen.
Med en midtvejsføring på 15 – 9 ser det lyst ud for HC Midtjylland, men et hårdt kæmpende Otterup kommer igen i anden halvleg. Dog uden for alvor at true Midtjyllands føring.
HC Midtjylland har nu fire sejre ud af fem kampe og topper tabellen efterfulgt af Team Sydhavsøerne og HØJ Elite.
Dagens spiller bliver Jonas Langerhuus.
Næste kamp er mod Odder Håndbold og spilles på hjemmebanen Klink & Jensen Arena fredag den 8. oktober klokken 19.00.