Facebook

Skrevet af: Jonas Kofoed Nielsen

Vi måtte desværre se os slået 24-27 i søndagens kamp mod Grindsted GIF, hvor vi aldrig rigtigt kom ind i rytmen.

Vi gik ind til matchen mod Grindsted med stor gejst og tro på egne evner til at forsvare hjemmebanen endnu engang.
Det bliver dog en start, hvor vi har svært ved at finde melodien, og efter en målfattig stillingskrig er vi bagud 6-9 efter 20 minutter.
Nikolai Mortensen gør hvad han kan i målet for at holde os inde i kampen, og Nikolai Witt får brudt igennem Grindsteds forsvar, men alligevel er vi stadig nede med 10-13 ved pausen

Nikolai gange tre
Ti minutter inde i anden halvleg er forskellen stadig 3 i den forkerte retning, selvom Witt fortsætter de gode takter i samarbejde med Jacob Aaquist. Det lykkes dog langsomt at få reduceret Grindsteds forspring til blot en enkelt pind ved stillingen 18-19, og i mellemtiden er den tredje Nikolai med efternavnet Sommer kommet på banen.

Han får pustet ekstra liv og energi i vores angrebsspil med flotte scoringer og indspil, men vi formår desværre ikke at få lukket af i den anden ende mod slutningen.
Derfor må vi også ved sidste fløjt ret nedslåede kigge op på en pointtavle, der viser 24-27.