Facebook

HC Midtjylland har med virkning fra 1. juli 2019 hentet Frederik Hummelmose til HC Midtjylland. HC Midtjylland har skrevet en 2 årig kontrakt med målmand Frederik Hummelmose.

Frederik er hentet i håndboldligaklubben Lemvig/Thyborøn. Frederik er et af de store talenter fra årgang 1998 på målmandsposten. Frederik har fået sin håndboldopdragelse i Hjerm, Tvis, TTH og GOG inden turen gik til Lemvig/Thyborøn den seneste sæson – men nu er han klar til at tørne ud for HC Midtjylland.

Den kommende cheftræner Mads Hjortshøj udtaler om tilgangen af Frederik Hummelmose: “Vi kender Frederik som en dygtig målmand – der har været er en fast del af talentmiljøet i dansk håndbold og han passer godt ind i det miljø, vi ønsker at skabe i HC Midtjylland. Frederik er en ung spiller, der har brug for at spille og træne kontinuerligt på højt niveau, og det er jeg sikker på at vi kan tilbyde ham – vi ser frem til at Frederik bliver en del af klubben fremover.”

Formand Kim Simonsen er glad for at få tilknyttet Frederik Hummelmose og udtaler: “Frederik er en ung målmand men trods det har han erfaring fra håndboldligaen og diverse ungdomslandshold – Frederik er træningsparat og har trænet under Michael Bruun – så vi ved, det er en skolet målmand vi får til klubben. At Frederik samtidig har sagt ja til at lære fra sig i forhold til de unge målmand i ungdomsrækkerne gælder os meget – for det er med til at sikre den kobling, der skal være fra første holdet i HCM og ned til ungdomsrækkerne. Det at give noget videre til ungdomsrækkerne er jo en del af det vi prøver at bygge op i HC Midtjylland og her passer Frederik godt ind i denne model.”

Frederik Hummelmose udtaler om skiftet til HC Midtjylland: “Jeg var ikke i tvivl, da jeg fik en henvendelse fra HC Midtjylland – det er en klub der satser på de unge, et godt træningsmiljø – så jeg synes det er meget attraktivt som ung spiller og så kender jeg jo Mads fra talent træningen og ved hvad han står for.

Jeg kan godt li at klubben satser ungt og har ambitioner ikke bare på klubbens vegne men også for den unge spiller og for en ung spiller med ambitioner er det et perfekt match.

Jeg har prøvet at spille i håndboldligaen med Lemvig/Thyborøn og tror også at dette kan lykkes med HC Midtjylland på den lange bane – så jeg håber på stor opbakning på hjemmebanen i Holing – hvor jeg glæder mig til en fyldt hal.”

For yderligere information kontakt venligst

HC Midtjylland

Mads Hjortshøj

Kommende cheftræner

Telefon: +45 26334866