Facebook

Årets spiller i HC Midtjylland har spillet en formidabel sæson, hvor han har hugget mål ind på stribe. Vi hentede ham til klubben fra Ajax København tilbage i 2022, og siden da har han vist sit værd på en håndboldbane. Graffe brillerer på flere positioner både playmaker, højre og venstre back, og det er næsten ligegyldigt, hvilken position han spiller, så ryger der mål ind. Den stærke skudarm er svær at stoppe, hvilket også viser sig på statistikken for denne sæson.

Graffe har nemlig i 2023/2024 sæsonen scoret hele 178 mål, hvilket svarer til 6 mål i gennemsnit pr. kamp! Det er altså en statistik, man kan være stolt af, og derfor håber vi også på at se mange flere fra Graffe i næste sæson!

Årets spiller i HC Midtjylland er Rasmus Graffe

Personlig sponsor for Rasmus Graffe er Spar Nord.