Facebook

Sebastian Wistoft Jensen forlænger med 2 år  

Sebastian Wistoft Jensen forlænger aftalen med HC Midtjylland i 2 år, således at Sebastian er i klubben frem til 30. juni 2024.  

Når man taler om Sebastian, så taler man også om prototypen på en HCM spiller – en lokal spiller, der bliver ved med at ligge lag på, og med en 2-årig forlængelse, så er håbet fra HCM’s side, at Sebastian kan få lov til at prøve sig af i håndboldligaen, så det unge talent kan få opfyldt drømmen om at prøve sig af på den øverste hylde i dansk håndbold.  

Cheftræner Mads Hjortshøj udtaler om forlængelsen af Sebastian Wistoft Jensen: Sebastian har i tiden i HCM lagt lag på, og er blevet en af hjørnestenene i både angreb og forsvar – en skud- og brudstærk spiller, der har bevist sit store potentiale efter at han er kommet tilbage efter en slem knæskade, der holdt ham ude af banen i knap 9 måneder. Sebastian har brugt skadespausen til at ligge yderligere lag på sin fysik – så han egentlig er kommet stærkere tilbage – han træner godt og udvikler sit spil dag for dag. 

Vi har med rette haft store forventninger til ham, når han vendte retur fra skadespausen og han har til fulde udfyldt de forventninger, vi havde og mere til – han udfylder den rolle vi havde tiltænkt til ham og nu håber jeg bare, at vi sammen kan præsentere ham i håndboldligaen i HCM regi.  

Sebastian Wistoft udtaler om forlængelsen med HC Midtjylland: Klubben har været super til at støtte og bakke op under min skadespause, og jeg befinder mig godt i klubben, så det var helt naturligt at forlænge mit ophold i klubben. Jeg har været her i 3½ sæson, og nu satser jeg på, at vi gør arbejdet færdigt og indfrier de sportslige ambitioner om at spille klubben tilbage i håndboldligaen – det har været en drøm for mig i mange år at prøve mig af i håndboldligaen, og det satser jeg på, at jeg kommer til med klubben.  

Mads og Søren tror på mig og når både mine og klubbens ambitioner matcher hinanden – så er der ikke noget bedre sted for mig at være. Den nye Arena har bare været med til at løfte det hele, og målet er jo at vi kan fylde hallen hver gang, og det er jeg sikker på vi kan næste sæson – det er en hal, der bare indbyder til håndbold, så tag din nabo med – så vi fylder op.   

Formand Kim Simonsen er ligeledes glad for at det er lykkes at forlænge kontrakten med Sebastian for de næste 2 sæsoner og udtaler:  Vi er stolte over, at Sebastian har valgt at forlænge med HCM, og drømmer om at vi sammen kan tage sidste skridt op ad stigen – så det hedder håndboldliga næste sæson.  

Han er jo prototypen på den spiller, vi gerne ser spille for HCM – en ung lokal spiller med et stort potentiale – en spiller der passer ind i vores DNA og som træner benhårdt for at nå de mål han sætter sig – dels for sig selv, men også for holdet.  

Ud over at ligge lag på sit eget spil, så er han også en kæmpe kulturbærer og støtte for de unge talenter, han viser vejen på banen såvel som i styrkerummet – så det er en vigtig forlængelse vi har fået i hus.

For yderligere information kontakt venligst: 

HC Midtjylland
Kim Simonsen
Formand
Telefon: +45 2014 5335