Vi fortsatte stimen på hjemmebane med en målrig sejr over gæsterne fra Team Sydhavsøerne i lørdagens kamp, hvor vi vandt 36-30. Næste kamp byder på et tidligt topopgør mod det andet oprykkerhold fra Skovbakken IF.
På torsdag skal vi igen i aktion, når vi gæster Skovbakken IF, som også ligger med i toppen. Det bliver en spændende duel mellem to oprykkerhold, som begge ligger med i toppen af 1. division nu. Nicolai Sommer giver skulderklap til sine holdkammerater, og han fortæller;
”Vi har fået en god start på sæsonen, og jeg er meget imponeret over vores hold indtil videre. Det er et hold med kæmpe potentiale, og så må jeg bare rose de unge spillere. De spiller med en enorm ro og disciplin, som jeg sjældent har set før. Det har vi fået bevist i de kampe, hvor vi har været presset til sidst og alligevel vundet i sidste sekund.”
Det bliver en spændende kamp torsdag på udebane, og det tidlige topopgør der nu venter var der ikke mange som havde sået før sæsonstarten. Nicolai Sommer regner med, at det klogeste hold trækker det sidste strå.
Nicolai Sommer udtaler om torsdagens opgør:
” Det er en meget vigtig for os og en kamp mellem 2 hold, som er kommet godt fra start. Jeg regner med det bliver en hård fysisk kamp og hvor det hold der spiller klogest får sejren. Vi vil gerne spille med i toppen af rækken og derfor forventer jeg også en sejr over et godt Skovbakken hold.”
Kampen spilles torsdag d. 3 oktober kl. 19.00 i Vejlby-Risskov Hallen. Du kan følge Nicolai Sommer på HC Midtjyllands instagram, når han har insta-takeover hele dagen og vil tage dig med på dagens forberedelser op til kamp.