HC Midtjyllands afgående cheftræner Søren Baadsgaard stopper ikke i HC Midtjylland efter indeværende sæson – han tager i stedet en tørn som assistenttræner i klubben. Søren Baadsgaard har af flere omgange været omdrejningspunktet på HC Midtjyllands bænk og varetaget både cheftræner og assistenttræner posten, og i denne omgang er det som assistent for Mads Hjortshøj at Søren bliver tilknyttet klubben.
Søren Baadsgaard var som den første træner i HC Midtjylland regi med til at starte det sportslige op i klubben i 2005, og var med hele vejen og førte HC Midtjylland op i 1. division, nu har han igen været med til at føre klubben i 1. division og levet op til de forventninger, der var inden forrige sæson gik i gang.
Søren Baadsgaard udtaler om den nye rolle ”Jeg var helt afklaret med, at jeg ikke skulle være cheftræner for HC Midtjylland i den kommende sæson – tiden var der simpelthen ikke til at kunne træne yderligere – nu har jeg så fundet en model sammen med klubben, hvor jeg fortsætter i rollen som assistent træner for Mads Hjortshøj, og jeg glæder mig til opgaven.
Vi rykkede i 1. division sidste sæson så missionen lykkedes, jeg får en anden rolle i den kommende sæson, hvor vi alle ved, hvor svært det bliver, og er glad for at klubben og Mads fortsat mener jeg har noget at bidrage med. Jeg kender Mads fra DHF talent træningerne og ved hvor dygtig og velforberedt han er – så kan jeg med min erfaring og kendskab til klubben være med til at sikre en smidig overgang for ham og støtte op om ham og spillerne.
HC Midtjylland er en klub med ambitioner og der kommer til at ligge et helt andet pres på spillere og trænere i den kommende sæson, så der tror jeg at min erfaring fra både liga og 1. division kommer til at være gavnlig.
Formand Kim Simonsen er glad for at Søren Baadsgaards fortsætter i klubben.
Med Søren er det jo aldrig farvel – men på gensyn og gensynet kom hurtigere denne gang – som vi meldte ud, da Søren meddelte, at han ikke havde tid til at fortsætte som Cheftræner i HC Midtjylland håbede vi jo på at kunne beholde Søren i regi af klubben. Søren har været og er stadig en stor del af årsagen til vores succes i HC Midtjylland på det sportslige plan og han har også været med langt hen af vejen i forhold til truppen til den kommende sæson, så da vi fik mulighed for at strikke en aftale sammen med Søren, der gør, at han har tid med familien samtidig med at han fortsat kan bidrage i HC Midtjylland regi, ja så var det bare at sige ja tak.
Der er ikke nogen tvivl om at vi ser Søren som en kæmpe gevinst i forhold til den kommende sæson, hvor han vil kunne støtte Mads med den enorme erfaring og rutine han har samtidig med at han jo kender alt til klubben – både inde og udefra – så vi ser frem til at Søren fortsætter i HCM.
For yderligere information kontakt venligst
HC Midtjylland
Kim Simonsen
Formand
Telefon: +45 20 14 53 35
Om HC Midtjylland af 2018 ApS:
HC Midtjylland er etableret i 2005 som elitesatsningen på Herresiden for Herning, Brande og Ikast området. HC Midtjyllands vision er at skabe rammerne for elitehåndbold på Herresiden for den talentmasse, der er i moderklubberne Herning FH og Hauge, samarbejdsklubberne og området generelt, samt tilføre de relevante spillere, der skal til for at nå målet om på sigt at være en etableret klub, der hører hjemme i toppen af dansk håndbold.