Facebook

Version 2,0 af det nye HC Midtjylland har entreret med et erfarent trænerteam til de kommende 3 sæsoner, hvor det bliver Claus Uhrenholdt som Cheftræner og Arne Damgaard som Assistenttræner der skal så i spidsen for klubbens første hold på herresiden. 

Et makkerpar med stor erfaring fra den danske liga, så de er bekendt med den opgave de går ind til. Hedder det liga næste år, så er opgaven at blive i ligaen og hedder det 1. division – så er opgaven at rykke og at etablere klubben som ligahold. 

Ud over at de har stor erfaring med den danske liga, så har begge trænere også stor erfaring med at implementere unge spillere og udvikle de unge til at være ligaspillere. 

Kontinuitet er ud over at give de unge en chance en del af det DNA som klubben er bygget på, og med en 3 årig aftale er der skabt grundlaget for den fremtidige kontinuitet. 

HC Midtjyllands DNA er at være med til at give talenterne i Herning, Ikast og Brande området mulighed for at prøve sig af på øverste hylde og ud over dette er kontinuitet et nøgleord og med en 3 årig aftale med begge trænere, er grundlaget skabt for næste step på udviklingskurven for det nye HC Midtjylland. 


Formand Kim Simonsen udtaler om det nye trænerteam: – Vi har fået sammensat et rigtigt stærkt trænerteam til de kommende 3 sæsoner og fortsætter dermed den kontinuitet som vi har været kendt for siden genstarten for 5 år siden. 

-Vi har bevidst gået efter et mere udfarende team på bænken denne gang, og med Claus og Arne er vi sikre på, at det også er den vare vi får. De er bundrutinerede og har et fantastisk kendskab til både håndboldligaen og 1. division, så vi får tilført et team, der allerede fra starten er foran på point. 

-Vi håber selvfølgelig alle på, at det er et ligahold, som de overtager, når de tiltræder den 1. juli – men skulle det være 1. division, så er forventningerne afstemt, så vi på forhånd ved, hvad der forventes. 

-Vores mål om at være en fast del af toppen af dansk håndbold er uændret samtidig med, at vi skal udvikle de unge talenter og her får Claus og Arne en stor aktie i dette sammen med trænerne for Talent 2024.

-Sammen med de to trænere fortsætter vi med at bygge holdet til de kommende sæsoner, og også her gør vi brug af den erfaring som teamet kommer med, så må ikke vi også inden længe kan informere om nyt i den henseende. 


Claus Uhrenholt og Arne Damgaard udtaler om kontrakten med HC Midtjylland: – Arne og mig kender hinanden fra vores fælles tid i Tvis (TTH) og derfra kender vi jo både klubben og mange af de folk, der er omkring klubben i dag, så efter de snakke vi havde med klubben, så var vi faktisk ikke i tvivl om, at det var et rigtigt godt match vi havde – både i forhold til klubbens udvikling og DNA med unge spillere, men også målsætningen hvor vi var på bølgelængde fra starten af. Arne og mig har været i gamet længe og ved, hvad der skal til i ligaen, men også i 1. division, hvis dette er startpunktet, når vi begynder den 1. juli. 

-Der er en god blanding af erfaring og ungdom og vores opgave bliver at gøre de unge talenter klar, supplerer Arne Damgaard. – Der er en stor talentmasse i Talent2024 projektet, men talenterne skal arbejde benhårdt for at nå igennem nåleøjet, og det med at arbejde benhårdt, være i fysisk god form er jo nogle af de varemærker som Claus og jeg står for – så det er noget vi klart vil bringe med os. 

-Et andet varemærke er engagement på bænken, hvor både Arne og jeg jo ikke er af den stille type bemærker Claus Uhrenholdt – der er 110% engagement, når vi er på gulvet til træning eller på bænken til kamp – så det forventer vi også af de spillere vi arbejder med – der skal ærmerne smøges op og arbejdshandskerne skal på. 

-Vi glæder os til at Klink & Jensen Arena bliver vores nye hjemmebane – det er en fantastisk Arena til håndbold og stemningen er altid god – det mærker man som modstander kommenterer Arne Damgaard, der selv har prøvet at gæste Klink & Jensen Arena med udeholdet. Der er publikum og fans på tribunerne og der er en stor opbakning fra erhvervslivet – det er noget af det man mærker, når man kommer ind i hallen og når man som Claus og mig har været med så mange år, så kender man jo også mange af de frivillige i og omkring klubben.  

-Nu glæder vi os til at komme i gang og satser på at spillerne og trænerne sikre overlevelse i ligaen – det vil være den perfekte start. 


For yderligere information kontakt:

HC Midtjylland 
Kim Simonsen 
Formand
Telefon: +45 20 14 53 35

Claus Uhrenholdt og Arne Damgaard 
Telefon: +45 23 30 73 00 / +45 23 64 75 88