Vi fik ingenting med hjem

lørdag D. 16 december 2017 - Skrevet af Janne Henneberg

I eftermiddagens kamp mod Skanderborg Håndbold så spillerne helt klar og tændte ud fra start. Kampen startede også rigtig flot, hvor vi forholdsvis hurtigt fik etableret en føring på 4 mål, men det holdt ikke ved og Skanderborg beholdt de to point i Fælleden.

De første ti minutter byttede de to hold mål, inden vi fik udbygget en lille føring. Efter 17 minutter gjorde Eivind det til en føring på 5-8, som dog var sidste mål i stationær spil. Eivind lander desværre forkert ned på sin fod og måtte se resten af kampen fra bænken.

Skanderborg kom derfra mere med i kampen og tog føringen på 11-8. Første halvleg var generelt meget målfattig, og der var flere lange pauser uden mål. Efter 12 minutters scoringspause brød Jonas Samuelsson endelig den stime og på straffe gjorde han det til pausestillingen 11-9.

Vi kommer rigtigfint ud til anden halvleg og efter 39 minutter får vi udlignet til 13-13. Lige som vi tror vi har teten i kampen, får Skanderborg igen fat og trækker fra med et par mål og har en føring på 20-16 med 12 minutter igen.

Herfra går jagten ind på at hente de fire mål med uret lidt imod os. De sidste 12 minutter blev en lidt rodet affære, hvor vi faktisk helt holder Skanderborg fra at score. Desværre mangler skarpheden i flere situationer og vi kommer ikke tættere på end slutresultatet 20-19.

 

Målscorer HCM:

Besard Hakaj 4

Rasmus Carlsen 3

Jørgen Rasmussen 3

Espen Lie Hansen 3

Jonas Samuelsson 2

Lars Jakobsen 2

Eivind Tangen 1

Jacob Østergaard 1

 

Udvisninger HCM:

Jacob Østergaard 1

Mathias Gjestrud 1

 

Målscorer Skanderborg:

Morten Balling 7

Martin Larsen 4

Andreas Væver 3

Kasper Irming 2

Kristian Bonefeld 1

Jonas Eichwald 1

Morten Kirk Olesen 1

Frederik Ladefoged 1

 

Udvisninger Skanderborg:

Frederik Ladefoged 1

Matthias Smed 1

 

Tilskuertal: 660