VI ER MESTRENE!!

søndag D. 7 februar 2016 - Skrevet af Dalilla Christensen

For første gang i klubbens historie, er HC Midtjylland pokalmestre i Danmark.

Vi vandt i dag den spændende og afgørende finale over GOG med resultatet 30-26, i Santander Cup/Pokalfinalen i en fantastisk kulisse i Arena Fyn i Odense.

4000 mennesker var troppen op for at overvære kampen, men på trods af et klart overtal af gule og røde farver, fik vores midtjyske drenge trukket en flot og overlegen sejr hjem.

Første halveg var som forventet utrolig tæt, og reslutatet ved pausen var en lille føring på 13-12 til vores drenge, der i dagens anledning fik luftet den blå udebaneuniform.

Anden halveg var derimod en helt anden historie. GOG mistede fuldstændig pusten, og efter ca. 13 minutter rundede HCM en ti-målsføring med stillingen 23-13. Anden halveg var præget af et fantastisk højt engagement og fightervilje der fuldstændig overshinede GOG.

Forsvaret var næsten ubrydeligt, og med en verdensklasseindsats af Tim Winkler i målet, havde GOG ikke mange muligheder for at spille med om pokalen.

GOG fik samlet lidt op i sig selv i sidste halvdel af anden halveg, men var aldrig helt tæt på sejren, og vi vinder derfor med resultatet 30-26, og jublen brød for alvor løs. Klubben vinder sit første mesterskab, og kan nu se frem til at spille europa-kampe i næste sæson.

Tim Winkler vandt ganske fortjent tiltlen som Santander Cuppens Fighter.

 

Glem ikke at du allerede kan se drengene i aktion igen på vores hjemmebane allerede på onsdag igen, hvor jagten på slutspillet går ind. Her får du også chancen for at se Pascal 'Pommes' Hens' debut på sin nye hjemmebane.Kampen starter kl. 19.45.