To vigtige point i en yderst tæt kamp

lørdag D. 10 november 2018 - Skrevet af Janne Henneberg

Vi fandt aldrig en ordentlig rytme i eftermiddagens kamp, men der blev fightet hele vejen rundt. På intet tidspunkt i kampen er føringen til nogen af holdene på mere end to mål. Efter en lille føring på 11-9 ved pausen blev det helt tæt mod slut, men vi hiver det længste strå og en sejr på 22-21.

Aars HK kommer bedst fra start og kommer foran 1-3 inden vi kommer i gang og foran 5-3. Det er generelt helt tæt i de første 30 minutter. Mod slutningen af halvlegen kommer vi foran med to og går i omklædningsrummet med en føring på 11-9.

Kampen er præget af sløse afslutninger og flot målmandsspil i begge ender. Det er helt lige gennem hele anden halvleg, hvor begge hold skiftes til at have føringen på et mål. Med 15 sekunder igen afgør Mikkel Madsen kampen med sin 7. scoring til slutresultatet 22-21.

Vi skal allerede i kamp igen tirsdag aften, når vi gæster HEI Skæring. Kampen spilles i Skæringhallen og fløjtes i gang kl. 20.30.

 

Målscorer HCM:

Mikkel Madsen 7

Marcus Abildgaard 6

Mads Jespersen 3

Andreas Simonsen 2

Frederik Skov 1

Troels Aagaard 1

Rasmus Madsen 1

Nicolai Witt 1