OPTAKT: OPBAKNINGEN FRA TILSKUERNE BETYDER MEGET

torsdag D. 26 september 2019 - Skrevet af Christina Elkjær Frøstrup

 

Sæsonens første fire kampe er spillet, og de har budt på tre sejre og et nederlag. Skive løb med sejren på 29-26, da vi spillede på udebane i fredags. Dog har vi endnu ikke tabt på hjemmebane, hvilket vi også håber på at kunne sige efter på lørdag.

 

På lørdag er vi igen i aktion, når vi tager imod Team Sydhavsøerne, som har to point, og vi selv ligger i toppen med seks point. Dog skal vi stadig være opmærksomme, fortæller Marcus Abildgaard: 

 

”Indtil videre har vi spillet en del tætte kampe, hvor vi i de første to kampe både var dygtige og heldige nok til at tage begge point. Dog var det så desværre Skive, der måtte tage sejren i sidste kamp. Jeg tror derfor også på, at det kan blive en tæt kamp igen på lørdag, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at matche et godt hold fra Team Sydhavsøerne”. 

 

Som overskriften tyder, så har vi har haft utrolig stor opbakning på lægterne til de første hjemmekampe, og vi regner med, at hallen igen på lørdag bliver fyldt op, så drengene kan få den fulde opbakning. 

 

Marcus Abildgaard fortæller også, hvor meget opbakningen fra tilskuerne betyder for spillerne: 

”Opbakningen i de første kampe har været meget stor, og vi glæder os til igen at spille i en forhåbentlig godt fyldt Klink & Jensen Arena. Det har betydet meget for os med den flotte opbakning, og det er noget af det, som kan være med til at få kampen til at tippe til vores fordel med så god en hjemmebane.”

 

Kampen spilles lørdag d. 28 oktober kl. 14.00 i Klink & Jensen Arena, og vi håber på, at se en fyldt kulisse med opbakning fra tilskuerpladserne, så vi kan støtte holdet, og gøre de sidste marginaler til, at vi løber med sejren, som Marcus Abildgaard fortæller har en stor betydning. 

 

Du kan følge Marcus, når han vil tage dig med på sine forberedelser på en kampdag, når han har takeover på vores instagram.