Offensiven strålede i storsejr

søndag D. 27 januar 2019 - Skrevet af Janne Henneberg

Vi kæmper med det defensive hele kampen igennem, og får ikke lukket ned for Hornbæks angrebsspil. I modsatte ende har vi dog forholdsvis nemt ved at score og vinder til sidst sikkert 39-29, efter en smal 19-17 føring ved pausen.

Vi får en flot start og kommer hurtigt foran 5-1. Generelt kommer vi nemt frem til gode chancer i angrebet, men vi får slet ikke lukket af i forsvaret. Det giver en utrolig målrig første halvleg, hvor vi lader Hornbæk følge alt for godt med. Vi har derfor kun en smal pauseføring på 19-17.

Anden halvleg er overordnet set samme fortælling, men vi får lukket lidt mere af i forsvaret. Vi fortsætter det solide angrebsspil og er også gode til at omsætte chancerne til scoringer. Det tog lige et par angreb at vænne sig til Hornbæks 3-3 forsvar, men heller ikke det stoppede os. Vi hiver derfor en fortjent sejr på hele 39-29 og de to point bliver i Herning.

Om blot 6 dage har vi igen hjemmekamp, når Nøvling IF gæster Sportscenter Herning. Denne kamp finder sted lørdag d. 2. februar, hvor der er rigtig mange grunde til at komme til Holing. Dagen er fyldt med en masse aktiviteter fra kl. 11 og helt indtil kl. 17.30. Programmet for dagen kan du se her:

Lørdag d. 2. februar:
Kl. 10:30 – Hallen åbner
Kl. 11:00 – HCM Spinning Grand Prix
Kl. 12:00 – Rytterne passerer målstregen
Kl. 12:00 – HC Midtjylland – Mejrup-Hvam (3. division)
Kl. 14:00 – HC Midtjylland – Nøvling IF (2. division)
Kl. 15:30 – Auktion
Ca. kl. 17:30 – Tak for i dag

 

Målscorer HCM:

Frederik Skov 8

Sebastian Jensen 7

Mikkel Madsen 7

Rasmus Madsen 5

Nicolai Witt 4

Marcus Abildgaard 3

Mathias Petersen 2

Kristian Tind 2

Mads Hyldgaard 1