Marginalerne gik ikke vores vej

søndag D. 13 oktober 2019 - Skrevet af Janne Henneberg

Vi var i eftermiddagens opgør på en svær mission mod de fysisk stærke skyttere fra Ajax København. Vi tog kampen op, og kan bestemt godt være fighten bekendt. Vi må dog indkassere sæsonens andet nederlag efter en afgørende scoring fra Ajax 20 sekunder før tid.

Kampen startede i et helt enormt højt tempo, og en helt vildt høj scoringsfrekvens med hele 18 scoringer de første 11 minutter. Herefter faldt scoringsfrekvensen i begge ender, da Frederik Hummelmose, og Ajax’ keeper i den anden ende begyndte at tage fra. Vi følges ad til pause, og går i omklædningsrummet nede med 14-15.

I en lang periode af anden halvleg skiftedes vi til at score mål, men føringen skiftede også flere gange hænder. Med 20 sekunder tilbage bringer Ajax sig foran med én, og trods en sluttende timeout til at sætte det sidste angreb op, lykkedes det ikke at udligner til sidst.

Vi takker for den helt igennem fantastiske opbakning vi oplevede i Klink & Jensen Arena, Sportscenter Herning i dag. Vi spillede for fuldstændig fyldte tribuner, og I bidrog alle til at skabe en fantastisk stemning.

Vi skal forsøge at rejse os, når vi om præcis en uge går på banen igen. Denne gang gæster vi Spektrum Odder og Odder Håndbold. Denne kamp spilles søndag d. 20. oktober kl. 15.30. Vi håber at opleve samme opbakning, som sidst vi spillede ude.

 

Målscorer:

Sebastian Jensen 8

Mikkel Madsen 6

Mathias Petersen 4

Marcus Abildgaard 3

Nicolai Witt 3

Jonathan Sørensen 3

Jeppe Krogh 1