Kollaps i anden halvleg blev dyr

torsdag D. 2 november 2017 - Skrevet af Janne Henneberg

Efter en ellers rigtig flot start og føring på 5-1 efter 10 minutter, kom Kolding bedre med. De to hold skiftedes til at have føringen, men første halvleg slutter helt lige 12-12. Mange fejl i anden halvleg kostede og Kolding rejser derfor hjem med de to point.

Spillerne så rigtig klar ud fra første fløjt i dag, og kom efter 10 minutter foran 5-1. En udvisning blev dyr og betød at Kolding kom bedre med i kampen. Halvvejs var stillingen pludselig 7-7 og herfra skiftedes holdene til at have føringen. Med en scoring i sidste sekund gør Kolding det til pausestillingen 12-12.

Vi kommer ikke for godt ud efter pausen og det udnytter dagens modstander. Vi havde rigtig svær ved at styre Bo Spellerberg, som gjorde rigtig ondt på forsvaret. De første 10 minutter laver vi kun et mål, hvilket giver en 5-måls føring til udeholdet. Et kollaps betyder at Kolding trækker for meget fra, og med 10 sekunder igen kommer vi på 23-24. Det er desværre for sent til at kunne nå en udligning og vi går derfor fra aftenens kamp uden point.

Med over en uge til næste kamp, skal aftenens kamp evalueres. Næste gang går turen sydpå, når vi besøger SønderjyskE i et ekstremt vigtigt opgør. Det bliver desuden vores første TV kamp i denne sæson.

 

Målscorer HCM:

Jonas Samuelsson 5

Eivind Tangen 4

Espen Lie Hansen 4

Besard Hakaj 3

Rasmus Carlsen 3

Lars Jakobsen 2

Jacob Østergaard 1

Casper Sas 1

 

Udvisninger HCM:

Eivind Tangen 2

Casper Sas 1

 

Målscorer KIF:

Bo Spellerberg 9

Magnus Landin 5

Petter Øverby 3

Phillip Stenmalm 3

Jacob Hansen 1

Olafur Gustafsson 1

Jens Peschardt 1

Morten Bjørnshauge 1

 

Udvisninger KIF:

Bo Spellerberg 2 + rødt kort

Olafur Gustafsson 1

Morten Bjørnshauge 1

 

Tilskuertal: 1426