Hvordan er det at være kæreste med holdets mest rutinerede spiller?

torsdag D. 26 oktober 2017 - Skrevet af Sofie Thaarup

I denne uge har vi taget en snak med Mai Petersen som til dagligt danner par med vores mest ruterede mand på banen Anders Petersen – for hvordan er det at have været håndboldkone i over et årti?

Mai og Anders bor i deres hjemby Gråsten sammen med deres to døtre Vera og Mimi på 3 og 6 år. Når Anders sætter sig bag rettet og kører mod Herning, tager Mai turen til Aabenraa Kommune, hvor hun til dagligt arbejder som specialpædagog.

Selvom det bliver til mange timer på landevejene anser Mai ikke dette som en særlig udfordring for familien:

”Vi har et godt netværk og vores forældre bor hernede, og så har vi aldrig været vant til at Anders kunne hente børn, og det har vi indrettet vores liv efter. Anders afleverer og jeg henter. Så vi mærker det ikke så meget. Sådan er livet jo i perioder og sådan er håndboldliv nok bare.”

Parret mødet hinanden i deres unge dage på gymnasiet og har holdt sammen lige siden:

”Vi mødte hinanden i gymnasiet i Sønderborg i 2002 og blev kærester. Da Anders blev student flyttede han til Kolding, hvor han spillede på det tidspunkt, og da jeg blev færdig året efter flyttede jeg med.”

Anders har været en del af håndboldmiljøet i mange år og jeg er derfor nysgerrig for at høre, hvad der for Mai har været den største oplevelse, hun har fået gennem deres tid i håndboldverdenen: 

”Det der står skarpest i hukommelsen er Final4 i EHF Cup i Frankrig med Team Tvis Holstebro. Der var vi en flok piger der tog med derned, og det var en kæmpe oplevelse at være med til. Det tror jeg også har været den største oplevelse for Anders.”

Jeg drejer herefter samtalen over på et meget omdiskuteret og mere alvorligt emne i sporten – hjernerystelser. Der er i dag mange målmænd som lider under følgerne af en hjernerystelse efter at have fået en bold i hovedet, og det er da også et emne som påvirker Mai:

”Vi har været så heldige at Anders aldrig har været ramt af en hjernerystelse. Jeg har godt kunne mærke det på ham, hvis han har fået en bold i ansigtet til træning og er kommet hjem, og har været rød i hele hovedet. Men der er aldrig sket noget mere end det, så vi krydser fortsat fingre. Det går jo ud over mere end håndbolden når det rammer. Det kan ødelægge hverdagen og samværet med familien - og det ønsker jeg ikke for nogen.”

At danne par med en håndboldspiller er ikke som at have en mand med et 8-16 job, men Mai vender i stedet udfordringen til noget positivt:

”Vi har tid sammen på andre tidspunkter end andre har. Det værste er manglende frihed til at kunne gøre hvad man vil, når man vil, men alligevel så varer det her jo ikke for evigt. Og at være så privilegeret at man kan leve af sin hobby, det er enormt stort.”

Selvom Anders har været i gamet i mange år, kan stemningen i hjemmet i Gråsten ikke undgå at blive påvirket af resultaterne på banen:  

”Den er anderledes nu end inden vi fik børn.” Griner Mai og forsætter:

”Han er påvirket af resultat og især nederlag eller gode sejre som man bliver helt høj på. Han sover ikke før langt ud på natten, som de andre kærester også siger, for adrenalinen den kører. Han gennemspiller alt og er meget analytisk. Det er ufatteligt hvad han kan huske fra en kamp – de små situationer de sidder bare indprintet.”

Afslutningsvist er jeg nysgerrig på, hvad Mai kan fortælle af sjove historier om Anders gennem tiden på håndboldbanen, men hun lader ham slippe nådigt: 

”Anders havde nogle dårlig vaner i hans ungdomsår, men det fik Carsten Albrektsen hurtigt pillet af ham.” Fortæller Mai med et smil på læben.

Vi håber at se hele familien Petersen i Den Runde Hal, når vi efter landholdspausen tager imod KIF Kolding København og krydser fingre for en sejr, så der kan komme god stemning i hjemmet i Gråsten.