Det holdt hårdt, men en sejr er en sejr

søndag D. 25 november 2018 - Skrevet af Janne Henneberg

I eftermiddagens kamp mod NNFH-Lemvig havde begge hold indstillet skytset korrekt, og med få redninger blev det en yderst målrig kamp. Vi går helt lige til pause med stillingen 17-17. Herefter kommer vi først foran efter 58 minutter og trækker en 35-32 sejr hjem.

Hele kampen igennem er der bevægelse i netmaskerne, da begge hold har utroligt nemt ved at komme til scoringer. Der er specielt én Lemvig spiller som volder os problemer, og vi går derfor til pause helt lige med stillingen 17-17.

I anden halvleg skiftes de to hold til at score, men det er Lemvig der hele tiden kommer foran. Den høje Lemvig spiller volder fortsat store problemer, og vi kommer først foran igen efter 58 minutter. Herfra scorer vi et par hurtige mål og tager en vigtig sejr på 35-32.

Allerede på fredag venter endnu en vigtig kamp i toppen af rækken, når vi tager turen til Djursland og møder Nørre-Djurs HK på udebane. Kampen fløjtes i gang kl. 20.10, og vi vil som altid forsøge at liveopdatere på vores Facebookside.

 

Målscorer HCM:

Mikkel Madsen 10

Mathias Petersen 7

Frederik Skov 5

Nicolai Witt 5

Marcus Abildgaard 4

Troels Aagaard 2

Magnus Falborg 2