Facebook

Efter to nederlag i træk skulle vi forsøge at rejse os ude mod Mads Hjortshøjs tidligere klub; HEI, Skæring. Som tidligere kæmpede vi med at finde rytmen til at starte med, men vi kommer aldrig mere bagud, end det var muligt at hente. Efter en sejr på 24-27 tager vi to dejlige point med hjem.

Fra første fløjt kunne vi mærke at vi var på udebane, og at hjemmepublikum ville lægge et enormt tryk på os. Vi har svært ved at finde den rigtige højde i forsvaret overfor deres dygtige skyttere, og halter bagefter hele første halvleg. Vi går til pause nede med 14-12.

I anden halvleg får vi pakket mere i forsvaret, og står bedre imod det store tryk fra både skyttere og publikum. En dobbelt udvisning til HEI hjælper også på det, og i den periode går vi fra at være nede med 2 til foran. En føring der, trods flere bump på vejen, holdt hjem, og spillerne kunne bryde ud i jubel efter en sejr på 24-27.

Der er flere individuelle præstationer at hive ud af den kamp. Først og fremmest var der debut til Kasper Didriksen, da han gjorde comeback på håndboldbanen efter en håndskade. Han gik direkte ind og gjorde en god figur i midterforsvaret. I målet tog Frederik Hummelmose fra mod slutningen, mens Andreas Simonsen gjorde et flot indhop på venstrefløjen. I angrebet var der ikke mange der kunne stoppe Rasmus Madsen, som med 10 scoringer blev kampens topscorer.

Alle de fantastiske præstationer er noget vi skal tage med videre, og som vi får brug for allerede på lørdag igen, når vi hjemme i Klink & Jensen Arena, Sportscenter Herning får besøg af Roskilde Håndbold. Den kamp spilles lørdag d. 23. november kl. 14.00.

Målscorer:

Rasmus Madsen 10

Mikkel Madsen 7

Sebastian Jensen 6

Andreas Simonsen 3

Andreas Sommer 1