De brændte chancers kamp

tirsdag D. 7 februar 2017 - Skrevet af Sofie Thaarup

En dårlig generalprøve giver en god præmiere. Det gamle ordsprog viste sig desværre ikke at holde stik, da årets første ligakamp endte med et smalt nederlag til Skanderborg Håndbold.

Kampen bar fra første fløjt præg af, at være den første turneringskamp efter en lang julepause. Spillerne skulle lige finde hinanden igen, og den første del af kampen var derfor præget af mange tekniske fejl og brændte chancer i begge ender af banen - hvilket stillingen 5-5 efter et kvarters spil vidner om.

Det fik en frustreret Morten Secher til at tage en timeout, for at få styr på tingene. Det hjalp desværre ikke på skarpheden i afslutningerne og hjemmeholdet måtte gå til pause bagud med 10-12.

Anden halvleg begyndte som første sluttede. Holdene fulgtes pænt ad og målmændene bød på flotte redninger i begge ender af banen. Mod slutningen af kampen trak Skanderborg så småt fra og med 5 minutter tilbage, var forskellen oppe på 4 mål. 

Gæsterne var det mest af kampen et lille skridt foran hjemmeholdet og endte også med at trække det længste strå til sidst, i en kamp hvor vi havde svært ved at finde de rigtige løsninger. På trods af en god slutspurt kom vi ikke tættere på end 2 mål og kampen endte 22-20 i gæsternes favør.

Kampens spiller blev fortjent Tim Winkler som stod en flot kamp i målet. 

 

Målscorere:                                                                                                                                     

Kasper ”Gutte” Gudnitz 7, Eivind Tangen 3, Rasmus Carlsen 3, Espen Lie Hansen 2, Jørgen ”Jønne” Rasmussen 2, Dennis Kirkegaard 1, Morten Slundt 1, Jacob Østergaard 1

 

Udvisninger:

Kristian Gjessing 1

Oliver Bondrop 1

 

Redningsprocent: 

Tim Winkler 40% (15/37)

Lars Eggen Rismark 100% (1/1)

  

Målscorere Skanderborg:

Kasper Irming 5, Martin Mauer Larsen 4, Mikkel Kaagard Andersen 3, Besard Hakaj 2, Morten Kirk Olesen 3, Frederik Ladefoged 1, Mike Haack 3, Mathias Smed 1

 

Udvisninger Skanderborg:

Kasper Irming 1

 

Redningsprocent Skanderborg:

Kristoffer Laursen 48% (15/31)

 

Tilskuere 1118