Aarhus var bedst på dagen

søndag D. 19 marts 2017 - Skrevet af Sofie Thaarup

I dagens udekamp mod Aarhus skulle vi forsøge at hente meget vigtige point i kampen om en slutspilsplads, når grundspillet slutter om 10 dage. Efter 60 intense minutter måtte vi desværre sande, at Aarhus var bedst på dagen, og vi må rejse til Herning med et 26-21 nederlag i bagagen.

Vi kommer godt fra start og bringer os hurtigt foran 3-1 efter 3 minutters spil. Aarhus svarer dog igen og efter 10 minutters spil er stillingen helt lige 5-5. Vi står godt i vores stationære forsvar, og har en stærk sidste skanse i form af Tim Winkler i målet. For mange tekniske fejl og brændte skud i den anden ende blev straffet af hjemmeholdet og vi må derfor gå til pause nede med 12-11

Vi kommer stærkt ud efter pausen og efter de første små 5 minutters af anden halvleg er stillingen 13-13 og hjemmeholdet tager timeout. Det giver Aarhus holdet et frisk pust som hurtigt slår et hul på 2 mål. Det forspring udbygger de til stillingen 20-16 godt halvvejs inde i anden halvleg.

Vi kæmper os tilbage i kampen og med 9 minutter tilbage er stillingen 18-20 til hjemmeholdet. Tættere kommer vi dog ikke på og ved slutfløjet må vi se et 5 måls nederlag i øjnene, efter en kamp hvor vi brænder alt for mange chancer på Emil Nielsen, som står en god kamp i hjemmeholdets mål.

Vi må sande at det ikke blev lettere at nå 8. pladsen og dermed den sidste adgangsbillet til slutspillet efter dagens nederlag. Vi kæmper dog ufortrødent videre for at realisere vores målsætning og tror fuld ud på, at vi stadig kan få samlet de sidste point sammen som giver adgang til slutspillet. 

Tak til de 70 medrejsende fans som valgte at bruge deres søndag på at støtte drengene. Vi håber at se jer igen allerede på torsdag, når vi hjemme tager imod TM Tønder Håndbold til endnu en afgørende kamp om slutspilspoint i Den Runde Hal.

 

Målscorere HCM:           

Jørgen ”Jønne” Rasmussen 5

Eivind Tangen 4

Kasper ”Gutte” Gudnitz 4

Espen Lie Hansen 3

Lars Jakobsen 1

Oliver Bondrop 2

Kristian Gjessing 1

Morten Slundt 1

 

Udvisninger HCM:

Espen Lie Hansen 2

Oliver Bondrop 1

Lars Jakobsen 1

 

Redningsprocent HCM:

Tim Winkler 29% (10/34)

 

Målscorere Aarhus Håndbold:

Torben Petersen 7

Róbert Gunnarsson 5

Sebastian Henneberg 3

Ómar Ingi Magnússon 3

Sigvaldi Gudjonsson 3

Stian Brevik 1

Anders Martinusen 2

Peter Lund 2

 

Udvisninger Aarhus Håndbold:

Torben Petersen 2

 

Redningsprocent Aarhus Håndbold:

Emil Nielsen 41% (13/31)